Kør-selv skiferie til Østrig

Kør-selv skiferie til Østrig

3 kommentarer

Rute: Herning - Königsleiten, Østrig. 1324 km. Og tilbage igen. En tur der kostede ca. 2500 kr. på Teslas Supercharger netværk.

Turen derned blev planlagt efter A Better Route Planner, hvor turen hjem udelukkende blev lagt efter Teslas egen navigation.

Helt lavpraktisk blev nedenstående forslag indtastet på navigationen så batteriet havde mulighed for at forvarme og dermed lade hurtigere.

Bilen var godt pakket, dog uden tagboks. Vi kørte fra Herning kl. 00.22 fredag nat (lørdag) og ankom kl. 17.30 lørdag.

I følge A Better Route Planner var turen til sat 13t 40m inkl. opladning, men inklusiv meget kø omkring München og ekstra ladetid, tog turen ca. 17 timer.

Turen derned

Første opladning var i Neumünster kl. 3. Vi ankom til til parkeringspladsen foran centret og jeg var spændt på om der var plads. Men til min store lettelse kunne jeg konstatere at vi var den eneste bil på hele parkeringspladsen, og dermed også den eneste der skulle lade.

Jeg havde læst flere steder at hvis mange biler lader på samme tid kunne det gå ud over ladehastigheden. Så jeg var glad for vi var de eneste så vi måske kunne komme hurtigere videre. I dette tilfælde med et forvarmet batteri i ca. 45 min. og en temperatur på ca. 5 grader ladede jeg maks med 151 kw.

 

Alt dette var meget gennemgående for turen derned; nemt at finde selve ladestationerne og ingen  kø - i hvert fald ikke natten. 

For da det var tid til morgenmad og en planlagt ladepause i Hilpoltstein, var vi langt fra de eneste der skulle lade. Her startede vi med at holde i kø ca. 15 min. hvorefter vi kom til. Og i stedet for de opgivet 18 min. ladetid var det nødvendigt med 35 min. for at nå de 67% som den sagde vi skulle have for at nå næste destination.

Dette var det eneste sted med kø, og resten af turen derned gik som smurt. Altså på nær det faktum at bilen konsekvent skulle bruge længere tid på at lade end det A Better Routeplanner havde opgivet.

Turen hjem

Adressen blev indtastet i navigationen og så var det bare afsted. Det viste sig at vi ikke skulle holde i ladekø et eneste sted, og Teslas navigation valgte ladere der lå meget tæt på motorvejen så vi ikke skulle bruge unødig køretid på dette. Den valgte også ku fem ladestop, men til gengæld længere ladetid hver gang.

Det eneste stop hvor vi brugte en del tid på at komme til og fra motorvejen var da vi skulle lade i Hamborg - ved Privathotel Lindtner. Her skulle vi bruge ca. 15 minutter på at komme fra motorvejen hen til laderen, og så igen ca. 5-10 minutter på at komme på motorvejen igen. Dette var så også her vi ladede med den laveste hastighed. Vi ankom med 12% og et forvarmet batteri, og dette til trods så kom vi ikke over 86 kw, dog med alle 3 pladser optaget.

Hjemturen tog ca. 16 timer inkl. et stop ved Fleggard i Harrislee.

Hvis jeg skal prøve at sammenligne oplevelsen med A Better Routeplanner og Teslas egne forslag, så er min konklusion, at ladetiden i virkeligheden har været det samme. Derudover har jeg også fundet frem til min egen præference i forhold til ladepauser - nemlig at jeg foretrækker færre stop med længere pauser frem for flere pauser men kortere stop.  Ved færre stop syntes jeg der er bedre flow i min kørsel fordi jeg ikke skal bruge tid på at komme af og på motorvejen så ofte. Så næste gang er det bare at indtaste adressen i navigationen og så lade bilen selv styre, selvom den er en smule konservativ - better safe than sorry.

 

3 kommentarer

https://d-change.net
https://d-change.net

If you want to grow your familiarity just keep visiting this website and be updated with
the hottest gossip posted here.

d-change.net
d-change.net

I really love your blog.. Great colors & theme.
Did you develop this site yourself? Please reply back as I’m attempting to create my own personal site
and would love to know where you got this from or exactly what the
theme is named. Appreciate it!

D Change
D Change

Now I am going to do my breakfast, later than having my breakfast coming over
again to read further news.

Skriv en kommentar

Denne side er beskyttet af reCaptcha, og Googles Politik om beskyttelse af persondata og Servicevilkår er gældende.