Montering af frunk lydisolering

Montering af frunk lydisolering

Tidsforbrug: 15 min.

Sværhedsgrad: 

Jeg har en mission om at gøre min Model Y mere støjsvag ved at installere så mange lydisolerende produkter som muligt. Jeg startede med gummilister ved taget og dørene, nu denne frunk lysisolering og næste projekt er lydisolering ved begge forskærme. Det sidste monterer jeg når der skal skiftes tilbage til sommerhjul.

Til at starte med troede jeg, at jeg lige så stille kunne bøje selve lydisoleringen ind under plastikrammen. Men det fandt jeg hurtig ud ikke var muligt - jeg var nødt til at afmontere plastikrammen fra kølerhjelmen.

Dette var heldigvis ret nemt, man skal blot stikke fingrene ind under rammen og så hive til. På den måde er det muligt at hive rammen med beslag fra kølerhjelmen.

Det var ikke alle plastikdimserne der blev hevet med ud, og de sad for godt fast til de kunne hives ud med fingrene. Så jeg tog en knivtang og hev de resterende ud med den. Det gik nemt. Husk blot på ikke at klemme dem over, kun trække. 

Da alle plastikpropperne var taget ud satte jeg dem fast på plastikrammen igen. Derefter lagde jeg lydisoleringen ovenpå, og så var jeg klar til at sætte den fast på kølerhjelmen.

Jeg startede med at klikke alle hjørne fast igen hvorefter at klikke de resterende efterfølgende. På den måde sikrede jeg mig, at lydisoleringen ikke gled ud af plastikrammen igen under montering. To min efter var det hele klikket på og jeg var færdig.

Samlet installationstid var ca. 15 minutter, og så blev kølerhjelmen også lige tørret af efterfølgende.

Jeg har svært ved at bedømme om det gør en forskel. Men jeg bilder mig ind, at bilen virker en my mere støjsvag med hastigheder under 80-100 km/t.

Laisser un commentaire

Ce site est protégé par hCaptcha, et la Politique de confidentialité et les Conditions d\'utilisation de hCaptcha s\'appliquent.